Sved, slanger og sodavand!

Vi skutter os lidt og varmer hinanden i bussen, der har et lidt for effektivt koeleanlaeg. Senere bliver vinduerne aabnet og ind stroemmer Amazonas jungles 39 grader. Vi er netop taget ud paa en 4-dages-tur i regnskoven med en eks-indfoedt som guide, som er ganske lille af stoebning. Bussen stopper, og de tomme maver bliver endelig maettet med piratfisk, kylling, oksekoed, spaghetti, ris, kartofler, sovs og 2 liter coca cola - puuuhaaa, hvor var vi maaette!

Nu begynder eventyret for alvor i Amazonas jungle. Vi sejler et par timer i en lille motoriseret kano, der langsomt glider hen ad floden, som konstant deler sig i endnu flere floder. Skoven staar taet, og flere steder staar traerne midt ude i vandet, saa det kun er traekronerne, vi kan se. Oernene svaever hoejt over os, og i traekronerne ser og hoerer vi tukaner, spaetter, cikader, fiskehejrer og kolibrier i staerke farver. En form for stor guldsmed droener igen og igen som en helikopter henover hovederne paa os, og fuglen "king fisher" sidder paa en gren et par meter over vandet, for pludselig at dykke ned og op igen med en fisk i naebet. Taalmodigt venter vi paa, at myggene skal komme og plette vores krop til med kloende stik, men senere finder vi ud, at vi befinder os et af de eneste steder i Amazonas kaempe-skov, der naesten ingen myg har. Lucky us! Efter at blodcirkulationen paa det naermeste er stoppet i balderne - efter at have siddet paa en haardt braet et par timer i kanoen - kan vi endelig gaa op paa flodbredden til det lille hus, vi skal overnatte i. Meget kort tid efter bliver den overfyldte blaere ogsaa toemt bag en lille busk, ahh! Buskene og traerne skal vise sig at blive toiletstedet de naeste fire dage.

Dag 1:
Vi sover hos en familie, der har et lille hus ned til flodbredden. Der er en terasse, hvor vi skal sove i haengekoejer. Familien er vant til turister, men lever dog stadig livet, som om de ikke kendte til den moderne verden. Stemningen er god og alle i familien hjaelper hinanden. Der bliver arbejdet fra kl. 4 om morgenen til 6 om aftenen, og ellers bestaar dagen af 3 maaltider. Efter moerkets frembrud kl. syv skal vi paa aligatortur. Vi saetter os 4 mand i kanoen, og Anders og jeg sidder selvfoelgelig midterst i det tilfaelde noget skulle ske. Guiden, Francisco, staar med en panka (stort svaerd) ude paa kanoens spids og lyser med en kraftig lommelygte. Pludselig lyser 2 store orange oejne inde ved flodbredden. Vi er saa heldige at se flere aligatorer den aften. Paa et tidspunkt hopper guiden ned i det moerke vand, og et oejeblik efter kommer han med to smaa aligatorunger, som vi skal holde resten af turen. En dejlig og lidt for spaendende oplevelse!

Dag 2:
Vi bliver vaekket kl. halv seks og skal ud paa solopgang-/fugletur. Alt er stille undtagen fuglene, der for laengst er vaagnet. Det er dejlig koeligt, og taagen ligger stadig taet over vandets overflade. Vi gnider soevnen ud af oejnene for senere at se solen staa op og kigge paa flere nye og smukke fugle. Efter det overdaadige morgenmord med vandmelon, ananas, papaya, bananer, appelsiner, aebler, scrabbleeggs, broed og kaffe skal vi atter paa tur. De naeste par timer vandrer vi i den taetbevoksede skov med sveden rendende ned over ansigtet. Til sidst kommer vi hen til det sted, hvor vi skal overnatte. Der er en lille baek med rent drikkevand, og et lille tag af blade, der daekker for den vaerste regn. Guiden og hans hjaelper begynder straks at goere middagsmaden klar, og vi faar besked paa blot at sidde i hangekoejerne, da det er for farligt for os at gaa rundt paa egen haand. Vi kan ikke en gang faa lov til at hjaelpe med noget. Det fascinerer os at se, hvad de kan udrette med kniv og trae. Paa et oejeblik blev et baal gjort klar, en lysestage lavet og tallerkenblade fundet. Resten af dagen tager vi atter paa en tur i skoven, men ser dog ikke saa mange dyr. Efter moerkets frembrud kommer dyrerne for alvor frem, saerlig de smaa klamme kryb, og under vores haengekoejer kravler en stor giftig edderkop, hvis gift kan draebe et menneske paa 10 minutter. Saa aerligt talt er vi lidt spaendte, da vi skal sove.

Dag 3:
Puhaa, vi vaagner og er stadig i live. Klokken er igen kun halv seks, og vi skal ud paa en "lille tur" i skoven inden morgenmaden, dvs. 2 timers gaatur. Vi ser aber, giftslanger, froer og mange flere fugle. Denne dag besoeger vi nogle indfoedte, der med stor engagement viser os deres kaempe plantage, der goer dem selvforsynende. Vi slapper godt af i deres selskab og er ikke et oejeblik i tvivl om, at de vil os det bedste. Til aftensmad faar vi bl.a. piratfisk, som vi selv har fisket med lidt line og en colaflaske som fiskestang. Vores guide, som ellers er en mesterfisker fanger kun en piratfisk, men jeg (Therese) fanger to store (det er foerste gang i mit liv, jeg har fanget fisk), og Anders en - hae hae!

Dag 4:
Vi har sovet hos de indfoedte og har idag faaet lov til at sove lidt laengere. Efter endnu et overdadigt morgenmaaltid tager vi tilbage til vores basecamp. Vi faar at vide, vi bare skal slappe af i de hede middagstimer, inden vi tager tilbage til Manaus. Vi bader lidt ved flodbredden og vasker lidt af vores toej. Imens har vores guide lavet to meget smukke pusteroer til os, som vi er meget glade for. Guiden var meget hjertelig, og vi kom til at holde meget af hinanden de faa dage, vi var sammen. Herefter gik turen tilbage til Manaus.

Idag har vi set Manaus' stoerste sevaerdighed, Amazon teateret, som blev bygget faerdigt i 1896. Det var de rige gummibaroner, der byggede det, og da materialet skulle vaere af den fineste slags, blev alle materialerne til bygningen hentet fra steder i hele verden og til Manaus.

Vi har det alt for godt og er saa taknemmelige for, at vi ikke har faaet flere myggestik, og at vi endnu ikke har vaeret syge. Imorgen tager vi med ekspressbaad til Peru.

Grotter, vandfald og tablemountains!

Tusindvis af Guacharo-fugle (en mellemting af oern og ugle) skriger oppe i moerket af den 10 km. lange grotte i nordvenezuela. Vi foelges med en guide sammen en lille gruppe andre turister og forundres over den enorme stoej, disse skabninger kan lave. De er den eneste af slagsen i verden og lever i denne kaempe grotte. Det mest fascinerende er grottens udseende, der bestaar af dryppende sten, der danner nye sten. Vi vandrer laengere og laengere ind i grottens moerke og de mest forunderlige, glitrende former og figurer dukker op i lommelygtens skaer. Efter denne rige oplevelse, gaar vi en tur i omraadet hen til det lokale vandfald, hvor knaldblaa sommerfugle stoerre end en underkop flyver fornoejeligt omkring.

Efter et par dages rejse syd paa hvor vi krydser Orinoco-floden - overnatter i landets hurtigst voksende by Ciudad Guyana, er sammen med et tysk backpacker-par og ikke mindst har vi en frygtelig masse boevl i bankerne - kommer vi endelig til Sydoestvenezuelas Grand Sabana i byen Santa Elena, der stoeder op til Brasilien. Vi tager paa en guidet adrealintur ud i Grand Sabana, hvor vandfald bestiges, floder krydses, rent vand fra bjergene drikkes og der bades ved og under vandfald. Det var en graenseoverskridende tur (paa den fede maade)! Dette omraade i Venezuela er simpelthen saa smukt. Der er bl.a. stedets beroemte "tablemountains", kaempe firkantede bjerge, som var naesten uvirkelige at se.

Nu befinder vi os midt i Amazonas dybe jungle i storbyen Manaus. Det var her man i sin tid "fandt" gummi. Her er 35-36 grader, men vi er haerdede og bliver i stedet irriteret over banker, der reklamerer for creditcards, men ikke selv kan finde ud af at bruge dem.

Imorgen, hvis alt gaar vel, tager vi paa en 4-dages tur ind i Amazonas, hvor vi forhaabentlig skal se en masse spaendende dyr, planter osv. Derefter tager vi direkte paa en baad til Peru, saa den naeste halvanden uge, hoerer I nok ikke fra os.

Haaber alle har det godt I DK!

Den caribiske kyst

Bjergene skyder op af landskabet i uendelig raekker, solen staar i cenit og steger vores ryg til stribet flaesk, "we are danish bacon"! En pelikan staar pludselig paa skibets stavn og spejder ud over det caribiske hav. Nysgerrige blikke foelger os "hvide", og der staar "mange penge" malet i vores hudfarve. Den saakaldte luksusbus har aircondition paa hojtryk og skaber bekymring om en forkoelelse, og billigbusen skrider i hoej fart rundt i svingende op af bjerget i den modsatte koerebane. Solcremem bliver atter smurt paa den halvoemme hud, og en liter koldt vand skyldes tiltraengt ned i den svedende krop.

Dagene gaar, den ene mere oplevelsesrig end den anden, og foelserne over det syn, der moeder en, veksler fra undren og skepsis til en begejstret fascination. Hovedstaden, Caracas, i Venzuela har absolut intet at byde paa. Vi tilbragte en dags 15-km-vandring rundt i hovedstaden for at danne os et indtryk, og det fik vi saa sandelig ogsaa. Caracas er et kikset forsoeg paa at blive moderniseret, hvilket har resulteret i, at byens historiske elementer totalt er glemt og fjernet. Der var dog nogle faa sevaerdigheder, som loed spaendende. Et museum med kunst af picasso, Chagall, Miro mf. ville vi gerne se, men det havde lukket, og ingen vidste helt, hvornaar det aabnede. Saa var der en flot univestitetspark, som dog ikke var tilgaengelig pga. en kaempe socialistisk fest. Kirkerne var alle lukkede og pladsen med deres helt Bolivar, som har skaffet flere lande i Sydamerika selvstaendighed, var fyldt med smaa boder og andet gejl, saa et egentligt historisk indtryk var ikke muligt! Det gjorde dog langt fra gaaturen uinteressant. Gang paa gang gik vi ved et nydeligt hoejhus og almindelige butikker, og naar vi drejede rundt om hjoernet befandt vi os pludselig i et slumkvarter. Saa flere gange var det lokale politi henne og vinke os vaek, pga. at omraadet simpelthen var for farligt. Stemningen i Caracas er utryg og larmende, saa det var intet mindre end vidunderligt, da vi naeste dag tog en tur udenfor byen og op i bjergene med kabelvogne. Der var udsigt fra bjerget udover hovedstaden til den ene side, og havet paa den anden side, og saa langt oejet rakte, kunne vi se bjerge. Vi tog os en laengere vandretur ned af en af bjergskraaningerne, og de vildtvoksende traer, palmer, og krat mindede meget om en regnskov. Virkelig flot. Inden turen hjem, var der et venzuelandsk band, der spillede, sang og dansede oppe paa bjerget. En af dansepigerne saa Anders, og trak ham straks op foran, og saa skulle der danses og vrikkes saa godt, man havde laert. Menneskemaengden var meget begejstrede ved synet af en dansende hvid mand!

Siden er vi rejst langs nordkysten og har nydt den formidable udsigt! En af stationerne var en kaempe fredet naturpark kaldet Mochima, der byder paa diverse fredede oer med klipper, tropisk groent, hvide strande, og muligheden for at dykke og snorkle. Vi var ude at snorkle for 45 kr., og det var fantastisk smukt. Hvis man kunne oenske sig et stykke natur i paradis, saa skulle det vaere Mochimas landskaber. Dette sted kommer nok til at ligge i erindringen mange aar endnu. Vi boede i en lille lokal landsby inde paa hovedlandet, og der noed vi synet af de mange pelikaner og oerne, der sad paa skibenes stavne. Vi var ogsaa paa besoeg hos en mand, der kunne lidt engelsk. Han viste os hvert enkelt trae, blomst, krabbe og and, han ejede, og tog det meget personligt, da vi gerne ville hjem, fordi det snart blev moerkt.

Vi er nu i byen Cumana (har indtil videre boet 4 steder), der for foerste gang byder paa butikker, der minder om de europaeiske. Imorgen tager vi til Caripe, som byder paa en km-lang grotte, hvor guacharo-fuglene holder til. Det er det eneste sted i verden, de lever, og udover det skulle der vaere nogle flotte kaffeplantager. Planen det naeste stykke tid er at rejse ned gennem Venezuela med nogle stop paa vejen for saa at komme til Manaus i Brasiliens Amazonaregnskov.

Vi nyder meget vores rejse og hinandens selskab. Vi passer godt paa hinanden og er meget taknemmelig for, at intet ondt er sket os, og at vi ikke er blevet syge.
Tak for forboen!

Ankommet til Venezuela!

Hundrede vis af smukke, store og farverige fugle sang igaar i naebet paa hinanden. Oernene svaevede majestaetisk over bjergene, og udenfor vores hoteldoer boed et 10 cm knald groent, blad-agtigt insektvaesen os velkommen. Caracas huse staar som forvoksede og farverige konvervesdaaser paa de stejle bjergskraaninger, hvor et desvaerre slumrigt og fattigt liv fornemmes. Ind i mellem skyder nogle skyskrabere op i den forurenede luft, men masser af palmer og kaempe-kaktus giver alligevel et eksotisk praeg.
Vi har det rigtig godt, og glaeder os over at alt er gaaet problemfrit. Imorges vaagnede vi kl. 5-6 stykker, og fik tiden til at gaa med at fylde badekarret og laese i vores "lille bibel", Lonely Planet's Sydamerika-guide.
De naeste par dage skal vi udforske de faa sightseeings, der er at finde i Caracas for derefter at drage mod nord-oest til et dejligt strandomraade, Mochima, som skulle vaere ligesaa saa hyggeligt som de overturistede caribiske oer. Vi har meget varmt faaet anbefalet omraadet (og i oevrigt mange andre spaendende sevaerdigheder) af nogle tyskere, der har boet her i 10 aar.

Haaber alt gaar godt derhjemme, og at vejret bliver en anelse bedre :) Her det ca. 30 grader. Vi smutter, nu venter Caracas paa os!

Test

Dette er en test, for at se om bloggen virker, som den skal.Orv, vi kan da lige prøve at se om bloggen også kan vise et bryllupsbilledet.