Sólo hablo un poco de espanól

Velkommen! Vi, Anders og Therese, har lavet en weblog, hvor I kan følge med i vores liv i Syd Amerika. I kan også skrive en mail til os: Therese: thereseengrob(a)gmail.com Anders: aengrob(a)gmail.com

Monday, November 14, 2005

Big Fish!



Dags dato befinder vi os i Península Valdes (Oestargentina). Og hvad er saa det for et sted? Uden at det skal lyde pralende, saa er det stedet, hvor vi har set 6 kaempehvaler og 10 spaekhuggere. (I en parentes boer det naevnes, at alle nye fotos er tyvstjaalet fra nettet. Alle billederne er dog identiske med de situationer, vi har set.) Hoejdepunktet var en baadtur ud paa det dybe blaa hav, hvor vi kom taet paa en hvalmoder med dens 3 maaneder gamle unge. De svoemmede side om side og legede
kaerligt med hinanden. De svoemmede over og under hinanden og drejede rundt, saa at deres finner stak op af vandet som klipper. Vi stod alle forundret og saa denne saerpraegede oplevelse, og pludselig hoppede oejnene naesten ud af hovederne paa os, da ungen overraskende skulle vise sig og skoed op af vandet, for derefter at lave en maveplasker, saa vandet naesten deltes i to. Dette kunstvaerk fortsatte den med 13-15 gange til en euforisk fryd for os. Vi kunne se hele den enorme "lille unges" krop. Imens laa moderen i fuld laengde og solbadede i vandoverfladen. Af og til vinkede den til os med sin 4 meter bredde hale, og ellers ventede den paa, at ungen skulle komme for at drikke sine daglige 200 liter soedmaelk.

Spaekhuggerne svoemmede sultne langs kysten med sine to meter hoeje finner paa jagt efter store soeelefanter, soeloever, pingviner og hvalunger.