THE END!!!

2 dage tilbage af vores 137-dages rejse i Sydamerika. Naar vi ser tilbage paa rejsen kan vi ikke andet end glaedes og forundres: Mange flere tusinde kilometer er blevet berejst end foerst forventet. Vi har set naturen udfolde sig i farver og formationer, vi aldrig havde droemt om. Vi har set dyr i alle stoerrelser - fra Amazonas lille giftige gule froe til legesyge kaempehvaler i Atlanterhavet. Vi har rejst blandt folkeslag, som er mennesker ligesom vi, og dog er vi til tider blevet chokeret af forskelligheden, og saadan kan vi blive ved og ved med at fortaelle om vores uendelige raekke af Sydamerika-eventyr.
Det sidste stop paa rejsen har vaeret Buenos Aires. Denne by byder paa alt, hvad hjertet kan begaere, og der er da ogsaa en grund til, at argentinerne kalder deres hovedstad for Paris 2. Det er byen, der aldrig sover, og der er altid et eller andet, oejnene lader sig fanger af. I undergrunden spiller musikere paa harmonika og tiggere deler Bibelvers ud i haab om et par skillinger. Ligeledes er der altid aktivitet paa gader og plazaer med folk, der paa hver deres facon tjener til dagen og vejen. Vi har slentret gennem kilometerlange markeder, der har budt paa alt fra haandlavet keramik til muligheden for at faa lagt tarok-kort - vi takkede nej! Og vi har ladet oejnene begejstres og undres af foto-, tegne- og maleriudstillinger paa nogle af Buenos Aires mange museer. Heldigvis har nogle af dagene budt paa en del sol, saa en dag (paa trods af at vi pga. fejlinformation brugte 3 timer paa at finde stedet) tilbragte vi ved swimmingpools og med en frilaesningsbog i den ene haand og chocoladeis i den anden. De naeste dage ser vejret mere ustadigt ud, men det er nok ogsaa godt som en del af forberedelserne til hjemkomsten til den danske vinter. Vi glaeder os nu meget til at komme hjem til DK, familie og venner igen (helt praecist paa soendag kl. 9.45 i Kastrup). Vi glaeder os ogsaa enormt til danske goder som fx. saltfisk, sovs, stearinlys, varmt vand og bloede dyner. Ja, naar man er ude at rejse, bliver mange ting sat i perspektiv, og det er baade stort og smaat, som nu har faaet en langt stoerre vaerdi for os.
Rejsen er ved at vaere ved vejs ende, og vi vil sige tak til alle jer, der har fulgt med i vores mange oplevelser. Det har vaeret en rejse, vi allerede glaeder os til at se tilbage paa.

Klovn, kirkegaard og karate.

Dags dato befinder vi os i det skoenne Buenos Aires, som er det sidste stop paa den 4,5 maaneders lange rejse. Men foerst spoler vi tiden tilbage til sidste stop, nemlig kolonibyen Córdoba. Koloniby er dog efter vores mening saa meget sagt, selv om det er det, den er mest kendt for. Vi har i andre byer set mange flere og flottere koloniale bygninger. Vi brugte dog en dags tid paa at vandre gade op og gade ned med at se det, der var at se. Bl.a. havde vi et spaendende dinosaurers-museumsbesoeg, der havde fosiler og enorme skeletter af de uddoede kaempedyr. Vi overvejede en del, om vi skulle blive en dag mere, men det viste sig at vaere vores hostel-ejer og ikke byen, der afgjorde beslutningen. Hostelejeren formaaede at skraemme os vaek med sine konstante loegner-loefter, sin overdrevne vi-er-bedste-venner-attitude og anstrengende paatraengenhed. Saa vi forlod lettet byen naeste morgen og har siden haft nogle dejlige dage i Buenos Aires. Byen aander af historie og kultur, og vi maerker byens hjerte slaa gennem den smukke, intime og faste tango, som vi allerede op til flere gange har nydt at betragte. Byens kultur giver sig til udtryk paa mangfoldigvis. I La Boca kvarteret er blikhusene malet i charmerende, skrigende farver, mens byens centrum byder paa flotte, gamle fakulter i graa farver, paladser i roedt, gaarde i spansk stil, kirker med soejler og moderne gaagader med goejlere og enkelte tiggere. Byens beroemte kirkegaard er dog det, der har overrasket os mest. Det var ikke gravsteder med flotte blomsterkranse, men hvert gravsted lignede en lille kirke eller et tempel. Her var alle de fornemme familier og skikkelser begravet (bl.a. Evita, Eva Perón), og hvert gravsted bar praeg af at skulle overgaa de andre. Fint skulle det vaere!
Vi ved allerede, at vi ikke kommer til at kede os i vores sidste rejseuge. I det ene oejeblik bliver man underholdt af en gadeklovn, som mestrer at faa smilet frem hos tilskuerne, og senere stopper man op for at betragte et karatehold give opvisning i en byens mange flotte parker, og saadan bliver det ved...

Mendoza og Maanedalen

Efter de mange regndage i The Lake District var det godt at faa en "varm" modtagelse i Mendoza, hvor solen var i centrum paa den blaa himmel. Vi har begge faaet lidt kuloer igen, og Therese har faaet flere fregner paa naesen.
Mendoza er Argentinas hjerte, som pumper vin ud til hele landet (og verden). Flere hundrede vingaarde ligger taet i og omkring byen. Vi var to steder, hvor soede guider fortalte om, hvordan man laver/lavede vin. Ordet “bodega” fik en ganske anden og mere romantisk klang, eftersom de charmerende vingaarde her kaldes bodegaer. De var flotte, og mange af deres lokaler var pyntet med store antikke vintoender, gammelt vaerktoej fra slutningen af det 19. aarhundrede og flotte flasker. Efter turen i en bodega afsluttedes besoeget med vinsmagning. Det var spaendende at smage en vin, man nu havde et saerligt kendskab til.
Vi ved ikke, om det var fordi vi fik drukket mod til os ved vinsmagningen, men dagene efter vinbesoegene besluttede vi os for at tage paa to adrealinfulde oplevelser: River rafting og paragliding. Oplevelserne udtrykkes bedst ved "De Nattergales" knap saa stuerene ord: "Og hol' da kaeft hvor var aet sjow, wi skrej a grin og det var skide skaeg og det var pisse fin! - Ja hold da kaeft hvor var aet sjow!"
Det dejlige Mendozaophold afsluttede vi paa vores 5. maaneders giftedag ved en delikat middag paa en hyggelig restaurant. Her erfarede vi for alvor, at Argentinas oksekoed er mesterligt!
Vores naeste stop paa vores rejse var i en lille landsby, San Augustin. Her var det en sjov oplevelse at vandre som "Palle alene i verden" ved Siestatid. Solen braendte med sine ca. 40 grader, og det eneste tegn paa liv i byen var isbutikken - til held for os. Ud fra denne by skulle vi se Maanedalen (Valle de la Luna). Paa trods af at vi aldrig har vaeret paa maanen, saa tror vi bestemt, at stedet ligner. Der var alverdens formationer i sten og sand. Roede klippevaegge, naturlige kuglerunde sten og dinosaurosfosiler. Paa flere maader mindede det om et "Mini Grand Canyon". Stedet er blandt andet kendt for, at der i 1991 blev fundet den aeldst dateret dinosaurosart, som vi bagefter hilste paa paa museet.
Derefter droenede vi videre med et par busser til Cordoba, som vi ankom til imorges.

The Lake District

"Lille Peter edderkop kravled' op af muren, saa kom REGNEN og skylled Peder ned..." Ikke kun stakkels Peter edderkop har faaet en ordentlig skyller. Vores foerste 3 dage her i Bariloche har ikke bestaaet af andet end regn i fede straaler. I dag ville vi saa bevaege os videre til Mendoza, men aendrede straks planer, da en dejlig varm sol hilste os godmorgen. Vi fik hurtigt spist vores havregryn med sukker paa og snakkede om, hvor vi skulle tage hen i det kaempe omraade. Det blev ikke saa vanskeligt at finde ud af, da to amerikanere gav os et lift den foerste del af turen. Vi vandrede bl.a. sammen op paa et bjerg, der boed paa det smukkeste panorama over de mange soeer, groenne skove og hvide bjergtoppe, som The Lake District bestaar af. Herefter sagde vi farvel og tak til amerikanerne og tog paa skovtur under de nyudsprungne traeer. Vi var dog uheldige at miste vores kort over gaaruterne, saa det gik efter bedste intuitionsevne. Efterhaanden blev benene lidt oemme, saa vi gik ud til vejen og viftede med tommelfingeren og kom et kort oejeblik efter op med en venlig englaender, som i forvejen havde taget en anden blaffer op. Thumbs up! Vi fire begav os herefter ud paa alle taenkelige ruter rundt i det smukke omraade. Det blev ogsaa til en hyggelig kop te sammen, da englaenderen skulle overholde sin "the-time". Udover naturen tog de tusindvis af kreative traehuse ogsaa vores opmaerksomhed, da de boed paa alle taenkelige former og kunstruktioner - en arkitekts paradis! Selv telefonboksene stod nok saa charmerende i flot bearbejdet trae. Vi er rigtig glade for, at vi ikke tager tomhaendede fra The Lake District. Dog er det ikke kun en naturoplevelse, vi er blevet rigere paa, men ogsaa en fejring af Thanksgiving, da 3 amerikanere inviterede os med til aegte Thanksgiving-middag - det smagte dejligt og nyt! I overmorgen gaar turen videre til det varme og "vinede" Mendoza.

Perito Moreno Gletcheren

Det burde vaere billigere med fly, taenkte vi efter en times flyvetur fra Ushuaia til El Calafate. Det var smukt at se Patagonien fra luften af og dejligt for en gangs skyld at spare en mange timers bustur. I byen fik vi os hurtigt indlogeret paa et hostel - man bliver efterhaanden en garvet hostel-finder!
Naeste dag var himlen klaedt i blaat, saa vi fik hurtigt booket os paa en tur ud til Moreno gletcheren, som er stedets og en af Argentinas stoerste attraktioner. Efter en flot bustur skulle vi ud paa en vandretur. Vi gik taet ved det blaa og groenne vand og saa der flydende isbjerge for foerste gang i vores liv. Det skulle senere vise sig, at det ikke kun blev isbjergene, vi ville huske El Calafate for. For pludselig stod vi foran en 4. km. lang isblaa gletcher. Den stak 70 meter op over vandet og ellers fortsatte den 140 meter ned i dybet. Det var et maegtigt syn. Gletcheren var bestemt ikke inaktiv. Det var imponerende, naar den gang paa gang rystede kaempe isblokke af sig, der i vores oerer loed som et tordenskrald. Plasket skabte bevaegelse i hele soeen, og vi kunne hoere isblokke slaa ind mod klippesiden. Mens vi i solskinnet sad og noed vores madpakker, saa vi til vores forundring kaempe isblokke skyde op fra vandets dyb. De dannede i sig selv naesten et isbjerg.
Efter endnu en naturoplevelse rigere tog vi afsted frygtelig tidligt om natten kl. 4 med bussen til Bariloche, naermere kendt som The Lake District, hvor vi befinder os nu. Her er det graat og regnfuldt, men det goer ikke saa meget, da vi som smaasyge har brug for at restatuere. I oevrigt har vi for foerste gang set en smule julepynt :)

Ved verdens ende

Vi er taget sydpaa. Helt praecist befinder vi os ved verdens sydligste by, Ushuaia, endnu mere praecist ved 55. breddegrad. Dog er vi ikke taget herned for at prale af det, men for at vandre i de smukke landskaber. Her har foraaret taget fat: Skoven er nyudsprunget, kaninerne stikker snuden ud af jordhullerne og hopper rundt blandt de tusindvis af maelkeboetter, og smeltevandet render ned af de sneklaedte bjerge. Den hyggelige by med dets venlige beboere er omkrandset af bjerge og iskoldt vand, og vi foeler, at vi har fundet en naturperle.
Paa vores hostel har vi laert den 67-aarige Ray fra Australien at kende. Han er vidt berejst og kan fortaelle mange spaendende historier, nogle gange den samme historie flere gange, da han ikke husker saa godt. Vi moeder ogsaa mange andre flinke mennesker, fx fik Therese idag to kaempe smaekkys paa kinden af en storrygende fransk-kvinde. Imorgen tager vi baade til vands, til lands og i luften. Foerst skal vi sejle et par timer paa Canal Beagle, hvor vi atter vil se boevsende soeloever og festklaedte pingviner. Herefter tager vi flyveren til El Calafate, som er beroemt for sine enestaaende glecthere, hvor isbjerge brydes.
Nyd efteraarets farver i gringoland!

Big Fish!

Dags dato befinder vi os i Península Valdes (Oestargentina). Og hvad er saa det for et sted? Uden at det skal lyde pralende, saa er det stedet, hvor vi har set 6 kaempehvaler og 10 spaekhuggere. (I en parentes boer det naevnes, at alle nye fotos er tyvstjaalet fra nettet. Alle billederne er dog identiske med de situationer, vi har set.) Hoejdepunktet var en baadtur ud paa det dybe blaa hav, hvor vi kom taet paa en hvalmoder med dens 3 maaneder gamle unge. De svoemmede side om side og legede
kaerligt med hinanden. De svoemmede over og under hinanden og drejede rundt, saa at deres finner stak op af vandet som klipper. Vi stod alle forundret og saa denne saerpraegede oplevelse, og pludselig hoppede oejnene naesten ud af hovederne paa os, da ungen overraskende skulle vise sig og skoed op af vandet, for derefter at lave en maveplasker, saa vandet naesten deltes i to. Dette kunstvaerk fortsatte den med 13-15 gange til en euforisk fryd for os. Vi kunne se hele den enorme "lille unges" krop. Imens laa moderen i fuld laengde og solbadede i vandoverfladen. Af og til vinkede den til os med sin 4 meter bredde hale, og ellers ventede den paa, at ungen skulle komme for at drikke sine daglige 200 liter soedmaelk.

Spaekhuggerne svoemmede sultne langs kysten med sine to meter hoeje finner paa jagt efter store soeelefanter, soeloever, pingviner og hvalunger.

Península Valdes

Paa turen videre ventede der et par morsomme oplevelser. Ud af vinduet saa vi pludselig to forvoksede hare paa stoerrelse med schaefferhunde



Paa en holdeplads saa vi et nuttet baeltedyr, der forvirret fes mellem benene paa os som en lille tank - meget underholdende.



Sjovt var det ogsaa at hoere soeelefanterne, som tydeligvis ikke havde laest Emma
Gad. De boevsede med aabent gab, saa vi naesten kunne se, hvad de sidst havde spist. Tak for kaffe!



I modsaetning til soeelefanterne vimsede pingvinerne rundt med manér i deres fineste smoking.



Efter denne oplevelsesrige dag kunne vi dog ikke modstaa fristelsen til at se aegte argentinsk tango om aftenen i byens biograf/teater. Vi kunne hoere Argentinas hjerte banke, da harmonika, spansk guitar, violin og antikt klaver skabte musikken til dansernes ekspressive dans. Da vi om aftenen traette lagde os til at sove, kunne vi stadig hoere harmonikaens puls, og naar vi lukkede oejnene, kunne vi stadig se hvalungens leg i havet. Tak for en dejlig dag!