THE END!!!

2 dage tilbage af vores 137-dages rejse i Sydamerika. Naar vi ser tilbage paa rejsen kan vi ikke andet end glaedes og forundres: Mange flere tusinde kilometer er blevet berejst end foerst forventet. Vi har set naturen udfolde sig i farver og formationer, vi aldrig havde droemt om. Vi har set dyr i alle stoerrelser - fra Amazonas lille giftige gule froe til legesyge kaempehvaler i Atlanterhavet. Vi har rejst blandt folkeslag, som er mennesker ligesom vi, og dog er vi til tider blevet chokeret af forskelligheden, og saadan kan vi blive ved og ved med at fortaelle om vores uendelige raekke af Sydamerika-eventyr.
Det sidste stop paa rejsen har vaeret Buenos Aires. Denne by byder paa alt, hvad hjertet kan begaere, og der er da ogsaa en grund til, at argentinerne kalder deres hovedstad for Paris 2. Det er byen, der aldrig sover, og der er altid et eller andet, oejnene lader sig fanger af. I undergrunden spiller musikere paa harmonika og tiggere deler Bibelvers ud i haab om et par skillinger. Ligeledes er der altid aktivitet paa gader og plazaer med folk, der paa hver deres facon tjener til dagen og vejen. Vi har slentret gennem kilometerlange markeder, der har budt paa alt fra haandlavet keramik til muligheden for at faa lagt tarok-kort - vi takkede nej! Og vi har ladet oejnene begejstres og undres af foto-, tegne- og maleriudstillinger paa nogle af Buenos Aires mange museer. Heldigvis har nogle af dagene budt paa en del sol, saa en dag (paa trods af at vi pga. fejlinformation brugte 3 timer paa at finde stedet) tilbragte vi ved swimmingpools og med en frilaesningsbog i den ene haand og chocoladeis i den anden. De naeste dage ser vejret mere ustadigt ud, men det er nok ogsaa godt som en del af forberedelserne til hjemkomsten til den danske vinter. Vi glaeder os nu meget til at komme hjem til DK, familie og venner igen (helt praecist paa soendag kl. 9.45 i Kastrup). Vi glaeder os ogsaa enormt til danske goder som fx. saltfisk, sovs, stearinlys, varmt vand og bloede dyner. Ja, naar man er ude at rejse, bliver mange ting sat i perspektiv, og det er baade stort og smaat, som nu har faaet en langt stoerre vaerdi for os.
Rejsen er ved at vaere ved vejs ende, og vi vil sige tak til alle jer, der har fulgt med i vores mange oplevelser. Det har vaeret en rejse, vi allerede glaeder os til at se tilbage paa.

Klovn, kirkegaard og karate.

Dags dato befinder vi os i det skoenne Buenos Aires, som er det sidste stop paa den 4,5 maaneders lange rejse. Men foerst spoler vi tiden tilbage til sidste stop, nemlig kolonibyen Córdoba. Koloniby er dog efter vores mening saa meget sagt, selv om det er det, den er mest kendt for. Vi har i andre byer set mange flere og flottere koloniale bygninger. Vi brugte dog en dags tid paa at vandre gade op og gade ned med at se det, der var at se. Bl.a. havde vi et spaendende dinosaurers-museumsbesoeg, der havde fosiler og enorme skeletter af de uddoede kaempedyr. Vi overvejede en del, om vi skulle blive en dag mere, men det viste sig at vaere vores hostel-ejer og ikke byen, der afgjorde beslutningen. Hostelejeren formaaede at skraemme os vaek med sine konstante loegner-loefter, sin overdrevne vi-er-bedste-venner-attitude og anstrengende paatraengenhed. Saa vi forlod lettet byen naeste morgen og har siden haft nogle dejlige dage i Buenos Aires. Byen aander af historie og kultur, og vi maerker byens hjerte slaa gennem den smukke, intime og faste tango, som vi allerede op til flere gange har nydt at betragte. Byens kultur giver sig til udtryk paa mangfoldigvis. I La Boca kvarteret er blikhusene malet i charmerende, skrigende farver, mens byens centrum byder paa flotte, gamle fakulter i graa farver, paladser i roedt, gaarde i spansk stil, kirker med soejler og moderne gaagader med goejlere og enkelte tiggere. Byens beroemte kirkegaard er dog det, der har overrasket os mest. Det var ikke gravsteder med flotte blomsterkranse, men hvert gravsted lignede en lille kirke eller et tempel. Her var alle de fornemme familier og skikkelser begravet (bl.a. Evita, Eva Perón), og hvert gravsted bar praeg af at skulle overgaa de andre. Fint skulle det vaere!
Vi ved allerede, at vi ikke kommer til at kede os i vores sidste rejseuge. I det ene oejeblik bliver man underholdt af en gadeklovn, som mestrer at faa smilet frem hos tilskuerne, og senere stopper man op for at betragte et karatehold give opvisning i en byens mange flotte parker, og saadan bliver det ved...

Mendoza og Maanedalen

Efter de mange regndage i The Lake District var det godt at faa en "varm" modtagelse i Mendoza, hvor solen var i centrum paa den blaa himmel. Vi har begge faaet lidt kuloer igen, og Therese har faaet flere fregner paa naesen.
Mendoza er Argentinas hjerte, som pumper vin ud til hele landet (og verden). Flere hundrede vingaarde ligger taet i og omkring byen. Vi var to steder, hvor soede guider fortalte om, hvordan man laver/lavede vin. Ordet “bodega” fik en ganske anden og mere romantisk klang, eftersom de charmerende vingaarde her kaldes bodegaer. De var flotte, og mange af deres lokaler var pyntet med store antikke vintoender, gammelt vaerktoej fra slutningen af det 19. aarhundrede og flotte flasker. Efter turen i en bodega afsluttedes besoeget med vinsmagning. Det var spaendende at smage en vin, man nu havde et saerligt kendskab til.
Vi ved ikke, om det var fordi vi fik drukket mod til os ved vinsmagningen, men dagene efter vinbesoegene besluttede vi os for at tage paa to adrealinfulde oplevelser: River rafting og paragliding. Oplevelserne udtrykkes bedst ved "De Nattergales" knap saa stuerene ord: "Og hol' da kaeft hvor var aet sjow, wi skrej a grin og det var skide skaeg og det var pisse fin! - Ja hold da kaeft hvor var aet sjow!"
Det dejlige Mendozaophold afsluttede vi paa vores 5. maaneders giftedag ved en delikat middag paa en hyggelig restaurant. Her erfarede vi for alvor, at Argentinas oksekoed er mesterligt!
Vores naeste stop paa vores rejse var i en lille landsby, San Augustin. Her var det en sjov oplevelse at vandre som "Palle alene i verden" ved Siestatid. Solen braendte med sine ca. 40 grader, og det eneste tegn paa liv i byen var isbutikken - til held for os. Ud fra denne by skulle vi se Maanedalen (Valle de la Luna). Paa trods af at vi aldrig har vaeret paa maanen, saa tror vi bestemt, at stedet ligner. Der var alverdens formationer i sten og sand. Roede klippevaegge, naturlige kuglerunde sten og dinosaurosfosiler. Paa flere maader mindede det om et "Mini Grand Canyon". Stedet er blandt andet kendt for, at der i 1991 blev fundet den aeldst dateret dinosaurosart, som vi bagefter hilste paa paa museet.
Derefter droenede vi videre med et par busser til Cordoba, som vi ankom til imorges.