The Lake District

"Lille Peter edderkop kravled' op af muren, saa kom REGNEN og skylled Peder ned..." Ikke kun stakkels Peter edderkop har faaet en ordentlig skyller. Vores foerste 3 dage her i Bariloche har ikke bestaaet af andet end regn i fede straaler. I dag ville vi saa bevaege os videre til Mendoza, men aendrede straks planer, da en dejlig varm sol hilste os godmorgen. Vi fik hurtigt spist vores havregryn med sukker paa og snakkede om, hvor vi skulle tage hen i det kaempe omraade. Det blev ikke saa vanskeligt at finde ud af, da to amerikanere gav os et lift den foerste del af turen. Vi vandrede bl.a. sammen op paa et bjerg, der boed paa det smukkeste panorama over de mange soeer, groenne skove og hvide bjergtoppe, som The Lake District bestaar af. Herefter sagde vi farvel og tak til amerikanerne og tog paa skovtur under de nyudsprungne traeer. Vi var dog uheldige at miste vores kort over gaaruterne, saa det gik efter bedste intuitionsevne. Efterhaanden blev benene lidt oemme, saa vi gik ud til vejen og viftede med tommelfingeren og kom et kort oejeblik efter op med en venlig englaender, som i forvejen havde taget en anden blaffer op. Thumbs up! Vi fire begav os herefter ud paa alle taenkelige ruter rundt i det smukke omraade. Det blev ogsaa til en hyggelig kop te sammen, da englaenderen skulle overholde sin "the-time". Udover naturen tog de tusindvis af kreative traehuse ogsaa vores opmaerksomhed, da de boed paa alle taenkelige former og kunstruktioner - en arkitekts paradis! Selv telefonboksene stod nok saa charmerende i flot bearbejdet trae. Vi er rigtig glade for, at vi ikke tager tomhaendede fra The Lake District. Dog er det ikke kun en naturoplevelse, vi er blevet rigere paa, men ogsaa en fejring af Thanksgiving, da 3 amerikanere inviterede os med til aegte Thanksgiving-middag - det smagte dejligt og nyt! I overmorgen gaar turen videre til det varme og "vinede" Mendoza.

Perito Moreno Gletcheren

Det burde vaere billigere med fly, taenkte vi efter en times flyvetur fra Ushuaia til El Calafate. Det var smukt at se Patagonien fra luften af og dejligt for en gangs skyld at spare en mange timers bustur. I byen fik vi os hurtigt indlogeret paa et hostel - man bliver efterhaanden en garvet hostel-finder!
Naeste dag var himlen klaedt i blaat, saa vi fik hurtigt booket os paa en tur ud til Moreno gletcheren, som er stedets og en af Argentinas stoerste attraktioner. Efter en flot bustur skulle vi ud paa en vandretur. Vi gik taet ved det blaa og groenne vand og saa der flydende isbjerge for foerste gang i vores liv. Det skulle senere vise sig, at det ikke kun blev isbjergene, vi ville huske El Calafate for. For pludselig stod vi foran en 4. km. lang isblaa gletcher. Den stak 70 meter op over vandet og ellers fortsatte den 140 meter ned i dybet. Det var et maegtigt syn. Gletcheren var bestemt ikke inaktiv. Det var imponerende, naar den gang paa gang rystede kaempe isblokke af sig, der i vores oerer loed som et tordenskrald. Plasket skabte bevaegelse i hele soeen, og vi kunne hoere isblokke slaa ind mod klippesiden. Mens vi i solskinnet sad og noed vores madpakker, saa vi til vores forundring kaempe isblokke skyde op fra vandets dyb. De dannede i sig selv naesten et isbjerg.
Efter endnu en naturoplevelse rigere tog vi afsted frygtelig tidligt om natten kl. 4 med bussen til Bariloche, naermere kendt som The Lake District, hvor vi befinder os nu. Her er det graat og regnfuldt, men det goer ikke saa meget, da vi som smaasyge har brug for at restatuere. I oevrigt har vi for foerste gang set en smule julepynt :)

Ved verdens ende

Vi er taget sydpaa. Helt praecist befinder vi os ved verdens sydligste by, Ushuaia, endnu mere praecist ved 55. breddegrad. Dog er vi ikke taget herned for at prale af det, men for at vandre i de smukke landskaber. Her har foraaret taget fat: Skoven er nyudsprunget, kaninerne stikker snuden ud af jordhullerne og hopper rundt blandt de tusindvis af maelkeboetter, og smeltevandet render ned af de sneklaedte bjerge. Den hyggelige by med dets venlige beboere er omkrandset af bjerge og iskoldt vand, og vi foeler, at vi har fundet en naturperle.
Paa vores hostel har vi laert den 67-aarige Ray fra Australien at kende. Han er vidt berejst og kan fortaelle mange spaendende historier, nogle gange den samme historie flere gange, da han ikke husker saa godt. Vi moeder ogsaa mange andre flinke mennesker, fx fik Therese idag to kaempe smaekkys paa kinden af en storrygende fransk-kvinde. Imorgen tager vi baade til vands, til lands og i luften. Foerst skal vi sejle et par timer paa Canal Beagle, hvor vi atter vil se boevsende soeloever og festklaedte pingviner. Herefter tager vi flyveren til El Calafate, som er beroemt for sine enestaaende glecthere, hvor isbjerge brydes.
Nyd efteraarets farver i gringoland!

Big Fish!

Dags dato befinder vi os i Península Valdes (Oestargentina). Og hvad er saa det for et sted? Uden at det skal lyde pralende, saa er det stedet, hvor vi har set 6 kaempehvaler og 10 spaekhuggere. (I en parentes boer det naevnes, at alle nye fotos er tyvstjaalet fra nettet. Alle billederne er dog identiske med de situationer, vi har set.) Hoejdepunktet var en baadtur ud paa det dybe blaa hav, hvor vi kom taet paa en hvalmoder med dens 3 maaneder gamle unge. De svoemmede side om side og legede
kaerligt med hinanden. De svoemmede over og under hinanden og drejede rundt, saa at deres finner stak op af vandet som klipper. Vi stod alle forundret og saa denne saerpraegede oplevelse, og pludselig hoppede oejnene naesten ud af hovederne paa os, da ungen overraskende skulle vise sig og skoed op af vandet, for derefter at lave en maveplasker, saa vandet naesten deltes i to. Dette kunstvaerk fortsatte den med 13-15 gange til en euforisk fryd for os. Vi kunne se hele den enorme "lille unges" krop. Imens laa moderen i fuld laengde og solbadede i vandoverfladen. Af og til vinkede den til os med sin 4 meter bredde hale, og ellers ventede den paa, at ungen skulle komme for at drikke sine daglige 200 liter soedmaelk.

Spaekhuggerne svoemmede sultne langs kysten med sine to meter hoeje finner paa jagt efter store soeelefanter, soeloever, pingviner og hvalunger.

Península Valdes

Paa turen videre ventede der et par morsomme oplevelser. Ud af vinduet saa vi pludselig to forvoksede hare paa stoerrelse med schaefferhunde



Paa en holdeplads saa vi et nuttet baeltedyr, der forvirret fes mellem benene paa os som en lille tank - meget underholdende.



Sjovt var det ogsaa at hoere soeelefanterne, som tydeligvis ikke havde laest Emma
Gad. De boevsede med aabent gab, saa vi naesten kunne se, hvad de sidst havde spist. Tak for kaffe!



I modsaetning til soeelefanterne vimsede pingvinerne rundt med manér i deres fineste smoking.



Efter denne oplevelsesrige dag kunne vi dog ikke modstaa fristelsen til at se aegte argentinsk tango om aftenen i byens biograf/teater. Vi kunne hoere Argentinas hjerte banke, da harmonika, spansk guitar, violin og antikt klaver skabte musikken til dansernes ekspressive dans. Da vi om aftenen traette lagde os til at sove, kunne vi stadig hoere harmonikaens puls, og naar vi lukkede oejnene, kunne vi stadig se hvalungens leg i havet. Tak for en dejlig dag!

Rio paa godt og ondt

Nu har vi oplevet Rio, med alt hvad det indebaerer. Efter et par dages graa himmel kom den laenge ventede sol og varmede vores kroppe paa de fantastiske strande Copacabana, Ipanema, Flamengo osv. Strandene var perfekte: De var hvide, brede, fyldt med smukke bronzefarvede mennesker, sambamusik, og vi tumlede rundt i kaempeboelger, som var vi i en vaskemaskine. Anders´ ryg blev endnu en gang ristet :)Det var ogsaa en flot oplevelse at gaa rundt i det indre Rio og se skyskrabere, antikke bygninger og groenne parker. Sjovt om aftenen, naar mildest talt alle i byen tog havestolen frem paa gader og fortove for at drikke "Skol" (brasiliensk oel). Paa trods af mange gode oplevelser, oplevede vi ogsaa Rio fra dens moerke side, da vi en aften ved syv-tiden blev bestjaalet af 3 maend, som bl.a. tog vores 3 uger gamle kamera. Rigtig rigtig surt. Dvs. at der DESVAERRE IKKE KOMMER FLERE BILLEDER PAA BLOGGEN, da vi resten af turen bruger et billigt gammeldags kamera. Desuden fik vi ogsaa stjaalet vores nykoebte myggecream, som skulle have mildnet Anders´ 52 myggestik paa hans hoejre arm (ny rekord:)).
Rio-opholdet blev afsluttet paa bedste vis, da vi sidste dag paa stranden blev tilbudt at spille fresco-ball (avanceret strandtennis) mod de lokale. Dette udviklede sig til et venskab med en meget venlig familie, som vi besoegte om aftenen. Her fik vi en grundig rundvisning i deres flotte hus, blev budt paa mange bananer, fik vasket foedder, set billeder og foraeret et nyt fresco-ball-saet. Oven i koebet blev vi inviteret paa en laekker restaurant af deres 20-aarige soen, Filipe. En meget hyggelig eftermiddag og aften.
Herefter tog vi 48-timers-turen til Buenos Aires, hvor vi nu har tilbragt to stille og rolige dage. Vi glaeder os til at slutte vores 4,5 maaneds lange ferie af i denne by. Om to timer smutter vi til Península Valdes for forhaabentlig at se hvaler.

Mislykket blaffertur

Smilet blev en smule anstrengt efter en hel dags "thumbs-up!"

Iguazu-vandfaldene

Den smagte godt!



Ved Iguazu



Et "forvokset egern" ved vandfaldene



WOW!

Masser af vand

Efter en 24-timers bustur, som vi efterhaanden er vant til, ankommer vi til den lille by Puerto Iguazu, hvorfra vi med store forventninger tager ud til et af verdens stoerste vandfald Iguazu. Desvaerre var vandfaldet den dag lidt for stor, og vandmasserne saa hoeje, at stier og broer var under vand. Dette var foerste gang i mange aar, at vandet stod saa hoejt - uheldigt for os. Men heldigvis er vi ikke 14-dages turister, saa vi ventede til naeste dag, hvor de fleste gaasteder var tilgaengelige for turister. Mange af broerne laa lige over vandfaldene, og flere steder gik vi kun faa centimenter over vandmasserne. Super flot og stort!
Saa skulle turen gaa videre til Rio de Janeiro, og da busbiletterne var lidt for dyre til os, forsoegte vi os igen med blaffer-metoden paa en tankstation. Det endte med en dags uforloesende venten, og som det kan ses paa billedet, blev smilet efterhaanden lidt anstrengt. Saa naeste dag betalte vi prisen for en bus til Rio. Rio, min Rio, havde vi glaedet os rigtig meget til, og her er vi nu. Men DESVAERRE er vejret i Rio som en vaad og kedelig efteraarsdag i Jylland. Vi skuer forgaeves efter en blaa plet paa himlen og en brun farve paa vores krop, til gengaeld har vi strandene naesten helt for os selv. Men vi har set Rios hyggelige kvarterer og den flotte botaniske have, hvor tukaner flyver rundt i palmerne. Museer har vi ikke set, da alle har vaeret lukket pga. helligdage, men det kommer. I aften skal vi se, om brasilianere i den bedste liga kan sparke bold, det bli'r spass. Ellers venter vi taalmodigt et par dage endnu paa bedre vejr, inden vi vender tilbage til Argentina.