Sólo hablo un poco de espanól

Velkommen! Vi, Anders og Therese, har lavet en weblog, hvor I kan følge med i vores liv i Syd Amerika. I kan også skrive en mail til os: Therese: thereseengrob(a)gmail.com Anders: aengrob(a)gmail.com

Saturday, December 10, 2005

Klovn, kirkegaard og karate.

Dags dato befinder vi os i det skoenne Buenos Aires, som er det sidste stop paa den 4,5 maaneders lange rejse. Men foerst spoler vi tiden tilbage til sidste stop, nemlig kolonibyen Córdoba. Koloniby er dog efter vores mening saa meget sagt, selv om det er det, den er mest kendt for. Vi har i andre byer set mange flere og flottere koloniale bygninger. Vi brugte dog en dags tid paa at vandre gade op og gade ned med at se det, der var at se. Bl.a. havde vi et spaendende dinosaurers-museumsbesoeg, der havde fosiler og enorme skeletter af de uddoede kaempedyr. Vi overvejede en del, om vi skulle blive en dag mere, men det viste sig at vaere vores hostel-ejer og ikke byen, der afgjorde beslutningen. Hostelejeren formaaede at skraemme os vaek med sine konstante loegner-loefter, sin overdrevne vi-er-bedste-venner-attitude og anstrengende paatraengenhed. Saa vi forlod lettet byen naeste morgen og har siden haft nogle dejlige dage i Buenos Aires. Byen aander af historie og kultur, og vi maerker byens hjerte slaa gennem den smukke, intime og faste tango, som vi allerede op til flere gange har nydt at betragte. Byens kultur giver sig til udtryk paa mangfoldigvis. I La Boca kvarteret er blikhusene malet i charmerende, skrigende farver, mens byens centrum byder paa flotte, gamle fakulter i graa farver, paladser i roedt, gaarde i spansk stil, kirker med soejler og moderne gaagader med goejlere og enkelte tiggere. Byens beroemte kirkegaard er dog det, der har overrasket os mest. Det var ikke gravsteder med flotte blomsterkranse, men hvert gravsted lignede en lille kirke eller et tempel. Her var alle de fornemme familier og skikkelser begravet (bl.a. Evita, Eva Perón), og hvert gravsted bar praeg af at skulle overgaa de andre. Fint skulle det vaere!
Vi ved allerede, at vi ikke kommer til at kede os i vores sidste rejseuge. I det ene oejeblik bliver man underholdt af en gadeklovn, som mestrer at faa smilet frem hos tilskuerne, og senere stopper man op for at betragte et karatehold give opvisning i en byens mange flotte parker, og saadan bliver det ved...