Titicaca-soeen
Lige som bue og pil er essentiel for indianere, saa er et kamera essentiel for en turist. Da vi er saadan en af slagsen, stod det skidt til med humoeret, da vi forleden maatte sande, at vi havde mistet vores kamera paa mystisk vis. "Det er hverken knaehoej karse, eller bred ymer..." - SURT! Men med vores nyindkoebte engangskamera er humoerbarometeret igen i top, og det er det faktisk!
Vi er netop kommet tilbage til Puno by efter to farverige og kulturelle spaendende dage paa Titicacasoeen. Foerste stop var de beroemte sivoeer, der i sandhed var et soergeligt syn, naar man saa befolkningen, som var totalt overgivet i turismens kyniske haender. Deres eksistens afhang 100% af turisternes gavmildhed, og vores guide spaaede sivoeerne til at vaere ubeboede om 2-3 generationer. Spaendende var det at forestille sig, hvordan sivbeboerne under inkatiden dannede denne specielle levevis midt ude paa soeen, hvor alt er lavet af siv. Mange af sivhusene og skibene var flot konstrureret, og disse var en fryd for oejet, men ellers var det trist for sjaelen. Senere begav vi os videre paa 3 timers fantastisk smuk sejllads til oen Amantaní, hvor vi blev modtaget af en meget livlig og evig-leende pige paa 19 aar, der bragte os hen til vores vaertsfamilie. Det var en dejlig oplevelse at sidde sammen med familien i det roegfyldte koekken og hjaelpe til med at skraelle kartofler til aftensmaden, der bestod af et par ufaerdigkogte kartofler og en enkelt tomatskive, og saa selvfoelgelig coca-te bagefter. Vi tilbragte resten af dagen og natten med i dette hjem, og bl.a. proevede vi ogsaa at laere den evigglade pige backgammon, hvilket viste sig at vaere mildest talt umuligt, da taellekunsten ikke var helt i orden. Interessen for dette spil - som er blevet et flittigt brugt rejsespil - har vist sig at vaere helt enorm fra den sydamerikanske befolkning. Det er som om, at terningerne har en magisk effekt paa dem. Besoeget paa oeen noed vi ellers ved at se en smuk solnedgang og solopgang kl. 5 (lige som vi plejer :)). Naeste dag besoegte vi en anden oe. Faelles for oeerne var befolkningens beklaedning, som havde en meget stor betydning. Fx naar en mand gik med en hvid-roed hue, var han ugift. Hvis den var helt roed, var han gift, og saadan havde hver enkelt beklaedningsdel og farve hver sin betydning. To skoenne dage!
Imorgen tager vi til verdens hoejest beliggende hovedstad La Paz i Bolivia, hvor vi skal forsoege at finde et digitalkamera.
3 Comments:
Hej sydamerikanere! Vi føler virkelig med jer. Det er synd for jer, at I har mistet jeres kamera. Thomas siger at han ville begynde at græde, hvis det var ham... Til gengæld er han sygeligt misundelig over jeres isøkser. Han vil også have én... Det er fedt at få glimt af jeres eventyr, så vi håber at I snart får købt et nyt kamera!
Kærligst Thomas og Pernille
AARGH!!!! Har i også mistet jeres billeder?
Har lige investeret i en 17" Powerbook og en 60 gb iPod, så Thomas K er gul og grøn af misundelse :)
I må have en fortsat fed tur.
Kreller
Yep, vi har desvaerre ogsaa mistet vores billeder - memerycardet var fyldt.
Post a Comment
<< Home