Trek til Machu Pichu

Klokken er halv fem om morgenen, og vi sidder nu i bussen med en flok entuatastiske turister, der alle skal ud paa Salkantay-trekkingturen, som er et alternativ til den beroemte inkatrail, der for laengst er totaludsolgt. Efter et par timers koersel til en lilleput-landsby bliver vi 12 mennesker stuvet sammen i et lille fugtigt lokale, hvor det toerre broed skal indtages til morgenmad. Herefter gaar trekkingturen for alvor i gang, og vejret laegger ud med serioes regn, der skal vise sig at vare de naeste to doegn. Heldigvis har Anders og jeg + vores venner Anders og Thomas valgt at tage den foerste dag paa hesteryg. Saa mens de andre vandrer i mudder til anklerne, sidder vi toerfodet og faar varmen fra hestene. Anders Holms hest var dog ikke en hest men et mulddyr, der hed Olga, og den fulgte magnetisk vores heste lige i roeven, saadan at Anders´knae konstant var udsat for faren for hestemoeg :)
Resten af vores tur skulle vise sig at blive ganske interessant paa godt og ondt. En ting var den megen regn, der fik Anders´foedder til at ligne en kroellet klud, da hans efterhaanden ret slidte og hullede kondisko ikke var beregnet til 2 doegns regn :) En anden ting var guiden, der viste sig at vaere den stoerste pestilens, vi laenge har moedt. Han var snotforvirret og lavede konstant loefter, som han aldrig holdt, han loej for os op til flere gange, og hver gang én i gruppen stilte ham et spoergsmaal, var det eneste, han formaaede at svare: "Don´t worry, don´t worry, no problem, no problem, everything is under control". Guiden blev mildt sagt en stor joke paa hele turen. Vi spurgte ham et par gange, hvor mange timer vi skulle gaa endnu, og da svarede han fx 2 timer, selv om det i virkeligheden var 5 timer. Dette bliver man godt tosset over, naar man har indstillet sig paa noget andet, og naar man gaar rundt med ca. 10 meget oemme vabler, og man saa skal saette sig op til 3 timers kraevende gaagang mere med ens traette kroppe. Der kunne naevnes meget mere om, hvad guiden var skyld i af uansvarlige og helt uacceptable situationer, men heldigvis boed turen ogsaa paa mange gode oplevelser. De sidste dage skinnede solen, skoene blev toerre, og vi noed at vandre i hoejlandets tropiske bjerge med udsigt til et utal af vandfald. Det var en syret oplevelse, da vi blev stuvet sammen turister og indfoedte paa ladet af en lastbil og saa bumlede afsted med udsigt til mango-, appelsin-, banan-, advocado- og kaffeplantager. Helt fantastisk var det dog, da vi den sidste dag som beloenning skulle se Machu Pichu, der i al sin pragt og vaelde laa gemt i et bjergparadis. Meget af Machu Pichu er blevet renoveret og vedligeholdt, saadan at os fantasiloese turister kan se, hvordan det oprindeligt har set ud. Det var forundrende at gaa rundt i denne flere-hundrede-aar gamle by, der paa mesterlig vis viser inkaernes unikke byggekunst. Sten efter sten er noejagtigt hugget til, saadan at ingen moertel har vaeret noedvendig. Efter dette spaendende besoeg skulle vi endelig hjemad efter 5 kraevende og spaendende dage. Men foerst skulle vi dog vente 5 timer paa toget, da vores guide selvfoelgelig ikke havde koebt billetter, selv om han nok saa fromt havde paastaaet at have dem om morgenen. Saa blandt de mange hundrede af turister var vores gruppe den eneste, der ikke kom afsted med 13-toget, men derimod 16-toget, som selvfoelgelig foerst koerte kl. 18., da man jo ikke skal glemme sydamerikansk manana-manana-mentalitet. Efter 1,5 times togkoersel skulle vi med bus resten af vejen, da toget var forhindret i at koere videre paa grund af et jordskred, som nogle maaske har hoert om i nyhederne.
Vi har nu tiltraengt haft en lang nattesoevn i Cuzco og fik imorges et langt varmt bad. Om et par timer tager vi natbussen til Titicaca-soen, og vi glaeder os :)