Andesbjergene

Bussen bumler afsted paa den hullede vej. Det er hoejlys dag og udsigten er klar og smuk. Paa venstre side boelger Stillehavet sig og paa hoejre side straekker et sandet og goldt landskab sig saa langt oejet raekker. Jeg, Therese, har ikke set en oerken foer, men det er smukt, og man synes naesten ogsaa, at oerkenen boelger sig i blide bevaegelser i takt til solens farvespil. Vi er netop paa vej fra Lima til Huaraz, der ligger i Andesbjergene. Efter 8 timers koersel ankommer vi. Nu er det moerkt, saa vi faar hurtigt indlogeret os paa et billigt hotel, men saa hurtigt gaar det dog heller ikke, da vi hurtig kan maerke paa hjertebankenen, at vi befinder os i 3098 m. hoejde.
Naeste dag moeder et utroligt smukt syn os. Byen Huaraz er omkrandset af to bjergkaeder (den hvide og den sorte), der i al sin magt og vaelde vidner om en vaeldig skaber. Saa smukt, saa smukt! Den hyggelige og rolige by har mange charmerende sider. Kvinder og maend gaar rundt med karakteristiske hoeje hatte, og kvindernes klaeder er saa farverige, og der er kaelet for deltaljen. De baerer 4-5 nederdele i hver sin farve, et par farvede stroempebukser, minisko, og 3-4 toerklaeder, som ogsaa er i hver sin farve, selvfoelgelig. Utrolig charmerende! I gadebilledet dukker der ogsaa lamaer op, og ellers er der alle de lokale markeder og ikke mindst de hvide Toyota Carolla'er, som er den eneste bil, der koerer i denne by :)
Vores humoer fejler intet - vi nyder virkelig dette sted efter Limas stoejen og foruerening. Dog har det vaeret haardt med akklimatiseringen, saerligt for Anders. Han startede med et par dage i sengen + en slem forkoelse. Det blev bedre, men igaar efter en spaendende og udfordrende en-dags-tur fik han feber og ligger i sengen igen. Ydermere har han haft to soenvlose naetter, som skyldes den hoejde, vi befinder os i. Men paa trods af sygdom og forpustelse har vi indtil nu vaeret paa to spaendende en-dags-ture. Vi har vaeret oppe i en dal i 3800 m. hoejde, som ligger mellem Perus hoejste bjerg Huascaran og en andet bjerg. Her var der den smukkeste, blaa-turkise-krystalklare soe, vi nogensinde har set. Vi troede ikke vores egne oejne. Det var langt mere turkis end selv den bedste reklame for koralhav. Vi var ogsaa paa besoeg i den gamle by Yungay, der i 1970 var ude for en naturkatastrofe. En gletcher var efter et jordskaelv vaeltet ned over byen, og paa 4 minutter laa byen begravet og kun 98 overlevede. Katastrofen foraarsagede ogsaa mange doedsulykker i de naeromliggende byer. Et staerkt besoeg, hvor man kun kan underkaste sig naturens enorme kraefter.
Naeste en-dags-tur saa vi den blomst i verden, raimondi-planten, der paa en gang giver flest blomster. Den kan blive 12 meter hoej, og i loebet af sin 100-aars lange levetid blomstrer den en gang med 20.000 blomster, derefter doer den. Naeste stop var gletcheren Pastoruri paa 5200 m. Anders havde paa dette tidspunkt faaet det daarligt, saa vi tog den paa hesteryg et godt stykke op af bjegskraaningen. En rigtig dejlig og sjov tur, da ingen af os har siddet paa en hest siden 5. klasse. Herfra gik vi de sidste hundrede meter paa isgletcheren. Hold da helt ferie, hvor var det haardt, men en kaempe sejr da vi naede maalet. Man kunne ikke komme helt op paa toppen, men taet paa. Udsigten var dog bestemt ikke ringere, meget smukt at se bjergkaeder sno sig saa lagt oejet raekker, og vi havde en skoen og stolt fornemmelse af at have klaret de sidste meget haarde meter. Efter turen fik Anders feber, saa lige nu leger vi patient og sygeplejerske endnu en gang.
Om to dage, hvis helbredet tillader det, vil vi saette alle vores kraefter ind paa at faa besteget et bjerg. Dette tror vi bliver helt fantastisk! Derefter tager vi direkte til Lima og videre til Cuzco, knap to doegns rejse i bus. Ud over al forventning er vi blevet tilbudt af et missionaerpar, Anja og Bjarne Skinhoej, at bo i deres hus i 14 dage fra den 25. september, mens de er paa missionaerkonference. Dette tilbud er vi meget taknemmelige for og maatte takke ja med det samme!